Så er det til for minkonfirmander fra 3. klasserne!

Minikonfirmand Ridderskole i Lynge Kirke og præstegårdslænge den 24.-28. september. Hver dag fra kl. 14.10-16.30 (Minikonfirmanderne kommer selv fra skolen og går selv til SFO eller hjem efter undervisning)

Minikonfirmanderne begynder mandag den 24. september og slutter fredag den 28. september med en gudstjeneste kl. 17.00 for minikonfirmander, forældre og søskende, hvor de bliver slået til riddere i Lynge Kirke. (skriv allerede nu i kalender!)

På ridderskolen kæmper minikonfirmanderne om 5 vigtige sten, og de skal øve sig i de kristne dyder: tålmodighed, hjælpsomhed, ærlighed, trofasthed og venskab for at vinde dem. Samtidig hører de den

spændende fortælling om kristendommen og kirkens lange historie. Med de 5 sten i hånden, kan de blive slået til riddere i kirken. Der vil blive serveret lidt spiseligt i løbet af eftermiddagene.

Efter gudstjenesten om fredagen slutter vi af med pølser og brød udenfor præstegårdslængen.

Man tilmelder sig elektronisk via dette link Minikonfirmandtilmelding eller via kirkekontoret på SUAS@KM.DK senest fredag den 21. september. (eller sedlen afleveres på kirkekontoret, Ved Gadekæret 2 c, 3540 Lynge, enten i åbningstiden 9-13 eller i postkassen)